Dansk  English  Deutsch  Svenska  Norsk

 
 


Malta

 Birzebbuga Blue Lagoon
 Ghajn Tuffieha
 Golden Bay
 Mellieha Bay

 Paradise Bay
 Qawra
 Ramla Bay
 St. George's

Kort

Seværdigheder


Klima

 
 

Ramla Bay - Gozo
Del på Facebook

Ramla Bay ligger på nordkysten af Gozo, den næststørste ø i den maltesiske øgruppe.

Stranden generelt
Ramla Bay er den største sandstrand på Gozo, og den bliver samtidigt betragtet som den bedste.

Stranden er meget populær blandt både de fastboende og turister, hvoraf de fleste kommer fra den nærliggende ferieby Marsalforn. Stranden er dog tilpas stor og virker aldrig overfyldt.

Strandens maltesiske navn 'Ir-Ramla il-Hamra' kan oversættes til stranden med det røde sand, og det er sandt. Bag det bløde rødlige sand ligger sandynerne, der er vokset til med planten tamerisk.

Der kan lejes solsenge og parasoller på stranden, ligesom der er adgang til toiletter. Stranden overvåges af en livredder i højsæsonen.   

Ramla Bay kendetegnes ved den hvide Madonna statue midt på stranden.

Børnevenlighed
Sandet er blødt og vandet er lavt. Perfekt for børn, også selvom der kan ligge nogle sten i vandkanten.

Vandsport
Der tilbydes ingen vandsportsaktiviteter på Ramla Bay, men bugten er fantastisk at snorkle i.

Strandrestauranter
I området ved indgangen til stranden ligger der flere små restauranter/caféer og iskiosker.

Feriebyer ved Ramla Bay
Der er heldigvis ingen hoteller ved Ramla Bay. Den nærmeste ferieby er Marsalforn, der ligger i den næste bugt mod vest. Afstanden er ca. tre kilometer i bil.

Marsalforn er den mest populære ferieby på Gozo. Den har et godt udvalg af hoteller, restauranter og barer samt en lille sandstrand.
 

  Ramla Bay

Ramla Bay strand

Ramla Bay Gozo


Ramla Bay kort

 
 
 

Privacy policy